fredag den 29. februar 2008

Endelig wekend!!

Det føles som meget lang tid siden, jeg sidst havde weekend, så jeg glæder mig til senfredags-vagten er overstået. Derefter er det bare hjem og smække benene op.
Sidste weekend gik også i fuld fart. Fredag var jeg til en vild koncert i Vega med The Mars Volta. Jeg kendte kun lidt til gruppen, men det lød godt og der var gang i hele salen. lørdag op og af sted til en 40 års fødselsdag. Og søndag i det Ny Teater og se The King and I, Richard Rodgers og Oscar Hammersteins klassiske musical med imponererende kulisser og kostumer.

Denne weekend bliver heldigvis mere rolig: jeg skal bare "nyde" de bøger som jeg har købt på udsalg, herunder Ian McEwans bog Lørdag og Danske Portrætter om portrætkunstens historie i Danmark.

1 kommentar:

Anne-Mette Nielsen sagde ...

-du har rigtig mange ting at se frem til, så jeg vil lige ønske dig god fornøjelse med Berlin.DDR-museet anbefales meget, og en skøn restaurant på Bleibtreustrase, Lubitsch, har jeg besøgt de to gange, jeg har været i Berlin,og det var superlækker mad hver gang.Jeg ved, jeg vil komme igen, der er noget fascinerende ved den by.
k.h Anne-Mette