torsdag den 13. marts 2008

Ikke et land for gamle mænd

Jeg har lige været inde og se filmatiseringen af bogen No country for old men. Jeg har ikke fået læst bogen endnu, men det skal jeg helt klart. Jeg tror dog lige at jeg venter lidt. For det er en meget ond historie - om en mand som er på jagt i ødemarken i Texas. Tilfældigt falder han over et gerningssted hvor alle ligger døde. Her finder han en kuffert fuld af narkopenge. Han tager den med hjem. Pludselig ser han sig jagtet af en ekstrem psykopatisk lejemorder. Filmen handler om hans håbløse og desperate flugt fra lejemorderen. Filmen er ond og håbløs i sin beskrivelse af Texas, set igennem øjnene på en aldrende sherif (spillet af Tommy Lee Jones).

Ingen kommentarer: